| Adgang | Det tager nogen tid at sætte anlægget op, afhængig af arrangementets størrelse, hvad der skal spilles på og adgangsforholdene i øvrigt. Og jeg kommer altid i god tid, et par timer før jeg skal begynde at spille. Der skal derfor være nogen på stedet, der kan lukke mig ind, og vise mig til rette, når jeg kommer. Hvis der er trapper eller andre forhindringer vil vi gerne vide det på forhånd, så vi kan afsætte tid til det. |
| Plads | Med harmonikaen kan jeg være alle steder. Men for at anlægget skal lyde godt, skal der være god plads til at stille det op. Dertil skal bruges solo med keyboard 4m x 1.5m og duo 6m x 2m. Hvis der er mindre plads til rådighed, vil vi altid gerne vide det på forhånd. Skal vi stille ideelt op med anlæg, vil vi helst sidde midt på en af lokalets korte sider. |
| Flytte | Nogen steder spiser man i et lokale og danser i et andet. Det er ikke nogen god idé, for det tager tid at skille anlægget ad, flytte det og samle det igen, og så bliver pausen for lang. Tillige er der hverken tid til eller mulighed for at lave lydprøve det nye sted hvor der skal danses. |
| Starttid | Det passer for det meste bedst at starte med at spille, når gæsterne går til bords. Dels fordi man ofte mødes i et andet lokale end det der skal spises i, dels fordi det markerer en passende overgang til middagen, at musikken starter med at spille. I nogen situationer hvor gæsterne mødes i samme lokale som der skal spises, og måske særligt hvis man forventer at velkomsten vil vare længere end den normale halve time, kan der være fornuft i at spille medens gæsterne ankommer. Starttidspunktet for musikken aftales altid på forhånd, og det er fra dette tidspunkt at tiden for arrangementet regnes. |
| Dansetid | Når vi skal spille duo til dansen
aftaler vi som regel på forhånd hvornår det kan forventes
at dansen begynder.
Trommeslageren ankommer så ca. en halv time før, så han/hun er klar til at spille på det aftalte tidspunkt.
Hvis jeg undervejs kan se at middagen trækker ud, så sender jeg en SMS og udsætter trommeslagerens ankomsttid. Til et normalt 6 timers arrangement regner vi med at middagen varer 3 timer, så er der en times pause under kaffen, hvor trommeslageren stiller op, og så spiller vi til dans i 2 timer. |
| Pauser | Musikken under middagen spilles normalt helt uden pauser. Jeg spiller normalt middagsmusikken solo. Der er så pause mens der drikkes kaffe, det tager normalt ca. en time. Hvis vi skal spille duo til dansen bruger vi pausen til at stille trommerne op. Herefter spiller jeg/vi til dans, og er det under omkring to timer, så holder vi normalt ingen pauser, ellers holder vi omkring ti minutter i timen. Det plejer at passe med, at når arrangementet er slut, så har vi i gennemsnit holdt de ti minutters pause i timen som DMF foreskriver. |
| Ekstratid | Vi aftaler som regel på forhånd om vi skal slutte til en fast tid, eller om vi får besked lidt før vi skal slutte. Vi aftaler altid en pris for de første timer og en pris for timerne derefter. Hvis undtagelsesvis ikke andet aftales forinden, så slutter vi efter det antal timer som prisen er aftalt efter. Hvis der er natmad, slutter vi senest når natmaden serveres, det giver festen den bedste slutning. Vi skal ikke have betaling for hele ekstratimer, vi afpasser prisen, så det passer med hvor længe vi har spillet. Der skal være tungtvejende argumenter for at fortsætte med at spille efter natmaden. Det er altid den, som har bestilt os og som betaler, der bestemmer, hvor længe vi skal spille. |
| Hvem betaler | Det er altid den der har bestilt os, som betaler. Det kan godt være, at der er en eller flere af gæsterne, der gerne vil betale en ekstratime, eller det kan være, at man lader hatten gå rundt. Hvordan pengene skaffes til veje er egentlig os ligegyldigt. Det er stadig den, der har bestilt os, der bestemmer, hvor længe vi spiller, og betaler os det aftalte beløb. Og vi skal ikke have betaling for hele ekstratimer, vi spiller gerne en halv time eller et kvarter, så det kan komme til at passe. |
| Sange | Jeg både spiller til og synger med på lejlighedssangene. Jeg synger normalt uden mikrofon, så jeg ikke overdøver gæsterne. Melodierne plejer ikke at være et problem, jeg plejer at være så kry, så jeg siger, at hvis selskabet kan synge den, så kan jeg også spille den. Men for en sikkerheds skyld er det nu alligevel en god idé at advare mig på forhånd, hvis der medbringes en sang på en ny eller ikke helt almindelig melodi; så er man sikker på at jeg kan den ordentligt, og har øvet mig hvis det er nødvendigt. Det er en god idé at skrive mit navn, telefonnummer eller hjemmeside på invitationerne, så gæsterne har mulighed for at kontakte mig med spørgsmål om sange og melodier. Også fordi det kan være der er gæster der gerne vil optræde, og gerne vil akkompagneres, låne mikrofoner eller andet. Og det skal de være velkomne til. |
| Påklædning | Vi forsøger at tilpasse vor påklædning til selskabet, stedet og arrangementet. Vi spiller efterhånden oftest i lys skjorte og mørke bukser. Men vi har også jakkesæt, vestesæt, rød, hvid og sort smoking, kjole og hvidt, samt spraglede skorter, hvis det ønskes. Hvis der er helt specielle ønsker forsøger vi også at leve op til dem. Vi har f.eks. været julemænd til jul og udklædte til karnevaller. |
| Lydstyrke | Under spisningen er lydstyrken lav, så lav, at det ubesværet kan lade sig gøre at føre en samtale på tværs over et bord. Det kan godt være, at der er nogen der sidder sådan, at de i perioder under middagen ikke rigtigt kan høre musikken, men det er vigtigere at ingen føler sig generet. Musikken skal være et lydtæppe, der lægger stemningen under middagen, og underholder dem, som ikke lige nu taler med nogen. |
| Det forholder sig næsten omvendt til dansen. Så skal musikken være så høj, at man får lyst til at danse. Og det plejer vores gæster at få; vi plejer at have et fyldt dansegulv det meste af tiden. Hvis ikke musikken er tilstrækkelig kraftig, så sætter folk sig til at tale hyggeligt sammen eller også danser de hyggedans mens de konverserer. Det kan godt være, at det er sådan en fest, man ønsker; og så kan vi også spille den slags musik. Der er den, der har bestilt os og som betaler, der bestemmer hvor højt vi spiller. | |
| Anlæg | Vi tager ikke lige meget anlæg med hver gang. Vi forsøger at afpasse anlægget, så det passer til lokalet, pladsen, antallet af gæster og forholdene i øvrigt. Derfor spørger jeg gerne om antal gæster og om stedet når arrangementet aftales, hvis jeg ikke kender stedet i forvejen. Under middagen har vi højttalere rettet mod os selv med samme styrke, sådan at vi med sikkerhed ved hvordan og hvor højt det lyder ud mod publikum. Vi har anlæg i alle størrelser, så vi kan stille med et passende anlæg til alt fra de mindste til de største fester. |
| Lydmåling | Inden gæsterne kommer laver vi normalt en lydmåling. Den går i korthed ud på at udsende en temmelig kraftig lyserød støj, som vi måler med en målemikrofon. Det tager få minutter og lyder ikke særligt rart. Vi har en enhed (en dbx DriveRack PA 260), som ud fra målingen indstiller vores anlæg, så det lyder så godt som muligt. På den måde kompenserer vi både for lokalets akustik og for placeringen af vore højttalere på én gang. Da målingen vil blive forstyrret af fremmed støj, og da lyserød støj aldrig kommer på "top tyve" (vi bruger selv ørepropper imens) vil vi helst have lokalet for os selv i den korte tid det tager. Klik her og få en beskrivelse af hvordan det foregår. |
| Lys | Vi har efterhånden et temmelig stort lysanlæg med faste projektører, farveskiftere, scannere og effekter, men det er sjældent, at vi tager det med. I stedet bruger vi nogen fine nye diodelamper, der hverken varmer eller bruger ret meget strøm. |
| Strøm | Hvor meget strøm vi bruger afhænger helt af, hvor mange mennesker vi skal spille for, og hvor stort anlæg vi derfor har taget med. Til små selskaber bruger vi ca. 1 kW, hvilket normalt kan tages fra en helt almindelig 230 V stikkontakt. Skal vi spille til større fester har vi mere anlæg med, og bruger derfor mere strøm. Så vil vi gerne have 3x16A 400 V med nul. |
